Sommerhusområder: Den jyske vestkyst

Den jyske vestkyst og Bornholm har ikke umiddelbart særligt meget til fælles. De ligger i hver sin ende af landet, og de snakker knap nok samme sprog. Men én ting har de dog: De er indehavere af nogen af Danmarks bedste strandområder! Strandområder, man nemt kan opleve ved at leje et sommerhus.

En anden fordel er de jyske klitlandskaber og hedelandskaber. Selvom klitlandskaber ikke umiddelbart lyder særligt inspirerende, er en gåtur i de jyske klitter noget helt særligt – det kan de, der har prøvet det, bekræfte. Her kan man komme tæt på naturen på en måde, som ikke er muligt i resten af Danmark. Mange sommerhuse ligger tilmed placeret i deciderede klitområder, hvor man for at komme ud af området eller for at komme til stranden har mulighed for at nyde de flotte klitter endnu engang.

Hedelandskaberne er skabt som følge af mange års jysk landbrug. Hedens udbredelse hører stærkt sammen med landbruget, men siden at landbruget i dag spiller en mindre roller, bliver hedelandskabet mindre og mindre. Det er dog stadigt muligt at opleve de unikke landskaber med en tur til den jyske vestkyst i dag – og det er bare en lille del, af de mange ting, man med et sommerhus i området kan gøre.

Lige meget hvor, man befinder sig på den jyske vestkyst, er man altid tæt på de bedste badestrande, Danmark har at byde på. Inden vi går nærmere ind på de forskellige sommerhusområder kan vi nemt love, at du får gode strande, lige meget hvilket område, du vælger – dette er en af de helt store fordele ved at leje et sommerhus ved den jyske vestkyst!

På halvøen Skallingen finder man Blåvand. Oprindeligt var Blåvand et fiskerleje, men i dag er turisme den primære indtægtskilde. Lejer man et sommerhus i Blåvand, kan man nemt få tyske eller hollandske naboer, da disse ofte tager til netop dette område. Med placeringen nord for Esbjerg ligger Blåvand utroligt fornuftigt placeret imellem strand og by, og man er ikke tvunget til at vælge mellem disse to, som det ellers ofte er sagen med sommerhuse.

Tager man til Blåvand, bør man besøge Blåvand Fyr. Fyret ligger på Blåvands Huk, som er Danmarks vestligste punkt, hvorfor Blåvand Fyr er Danmarks absolut vestligste bygning. Fyret er stadigt i brug den dag i dag, og lige meget hvilket tidspunkt man kommer på, kan man se de tre hvide blink, der hvert 20. sekund bliver sendt ud i horisonten. Man kan passende kombinere tyren til Blåvand Fyr med en tur på den tillæggende strand.

Lidt længere nordpå, tæt på Ringkøbing, finder man Søndervig. Netop Søndervig er et af de større sommerhusområder på den jyske vestkyst, hvilket kommer med visse fordele. Der er rigtigt gode muligheder for at finde et passende sommerhus, den halvstore by Ringkøbing ligger meget tæt på og der er masser af aktiviteter beregnet på turister – kort sagt er der ting at lave for hele familien.

Området omkring Søndervig er præget af klitter og jyske hedelandskaber. Disse inspirer til en frisk gåtur i det fri, hvor man kan opleve et væld af fugle på de lange strandstrækninger. Bliver man træt af at gå, kan man i byen Søndervig tage i badeland, ud at bowle, spise på restaurant og meget mere. Især i højtiden er der knald på i Søndervig med tilrejsende turister fra hele landet.

Nær Søndervig ligger Ringkøbing Fjord. Omkring denne fjord er der store koncentrationer af sommerhuse, som har den fordel, at de ligger meget centralt. Hvis du vil besøge seværdigheder i både nord og syd, kan det være en fordel med et sommerhus netop her. Ringkøbing Fjord er også Danmarks suverænt største strandsø.

Hvad der kendetegner Ringkøbing Fjord er især den flotte natur. Faktisk er denne så flot, at Ringkøbing Fjord i 1998 blev sat på en liste som internationalt beskyttelsesområde. Dette betyder heldigvis ikke, at man ikke ved en tur til fjorden kan nyde det rige dyreliv og de flotte landskaber – opfører man sig ordentligt og har man sin sunde fornuft med, er der meget at hente på en tur til Ringkøbing Fjord.

Helt oppe i den nordligste spids af den jyske vestkyst finder man fiskerbyen Hanstholm. Mange byer på den jyske vestkyst har tidligere været fiskerbyer, men Hanstholm er en af de få, hvor fiskeri stadigt har en fremtrædende rolle i økonomien.

Hanstholm har en lang og interessant historie, der blandt andet tæller tiden som en ø, æren af at have Danmarks største og kraftigste fyr og en taktisk rolle i 2. verdenskrig, hvor tyskerne stillede et utal af bunkere op ved kysten. Mange af disse bunkere står stadigt den dag i dag, og er oplagte at besøge, hvis man lejer et sommerhus nær Hanstholm. Disse bunkere har også en fremtrædende rolle i filmen Olsen-banden i Jylland.

Hvide Sande ligner geografisk ikke de andre byer, der dominerer den jyske vestkyst. Hvide Sande er den eneste, der ligger på en såkaldt landtang. Det betyder praktisk set, at Hvide Sande har vand både til højre og venstre, hvilket er fantastisk for badeglade gæster. Man skal dog en smule ud af byen for at udnytte dette, da Hvide Sande også er hjembyen for en af landets mest omfattende fiskerihavne.

Landskabet omkring Hvide Sande er fantastisk. Her er det muligt at opleve såvel klitlandskaber, badestrande, vadestrand og meget mere. Derfor kan man næsten betragte Hvide Sande som en ’det bedste af Jylland’ samling – du får rigtigt meget for dine penge, hvis du lejer et sommerhus i Hvide Sande, og tager en gåtur rundt i området.

Hvide Sande er stolte af deres fiskerihistorie, hvorfor man kan se mange skibe ligge til havns hele året. Mange af disse skibe kommer dog turisterne til gode i og med at de får mulighed for at tage ud at fiske selv – enten med andre personer på en fælles tur, eller ved at leje deres helt eget skib for en dag eller to.

Hvor end du vælger at leje eller købe et sommerhus ved den jyske vestkyst, bliver du ikke skuffet. Det er ikke uden grund, at nogen af landets største sommerhusområder ligger i blandt andet Søndervig og Hvide Sande: De flotte klitlandskaber, de mange bunkere, Vesterhavet og den generelt gode atmosfære lokker hvert år tusinder af turister til. Lej et sommerhus på den jyske vestkyst og nyd livet ekstra meget en uges tid!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *