Seværdigheder i Aalborg

Aalborg er Danmarks fjerdestørste by og ligger i Nordjylland. Tidligere har der været utroligt meget industri og mange fabrikker i Aalborg, men det er i dag ændret til et mere miljøvenligt tema. Motorveje og aflagte fabrikker laves hvert år om til nye bygninger til glæde for indbyggerne. Der bor et stykke over 120.000 mennesker i byen, og af den grund er der mange spændende ting, potentielle turister kan glæde sig til i byen med mottoet: ”Vild med Verden”.

Den verdenskendte danske arkitekt Jørn Utzon boede og opvoksede i Aalborg. Hans mest kendte værk er Operahuset i Sidney, Australien, der er blevet en af verdens mest kendte bygninger, siden det blev bygget i 1960’erne. Utzon Center, der ligger på Aalborgs havnefront, blev indviet i maj 2008. Centeret er et symbol på byens anerkendelse af den verdensberømte arkitekt der døde i slutningen af 2008. Utzon Centeret er ikke et museum over Jørn Utzons liv efter hans eget ønske, men et levende videns center for arkitektur, design og kunst. Det bruges primært af studerende fra hele verden, og der finder rundvisninger sted hver dag.

Aalborg Destilleriet er et billede på Aalborgensernes foretrukne drik: Snaps. Ligesom København blev kendt for øl, har Aalborgensernes akvavit altid stået som deres drik. Akvavit, som også kaldes snaps eller brændevin, blev i utroligt mange år produceret på Aalborg Destilleriet. I dag er destilleriet en del af Kulturarv styrelsens ”Indsutriminde” liste. På destilleriet kan man se historien om akvavitten, en imponerende samling af historiske glas og karafler samt historien om sprittens mange anvendelsesmuligheder igennem tiden.

I 2005 blev grunden til Gigantium lagt. Siden da har den kæmpestore hal med plads til knap 10.000 mennesker været brugt til mange forskellige ting. 2 gange er Dansk Melodi Grand Prix blevet afholdt i hallen, der spilles håndboldkampe med de lokale professionelle hold, der holdes koncerter med internationaler superstjerner som Stevie Wonder i 2008 og sidst, men ikke mindst, har ishockeyklubben AaB hjemme i Gigantium. Er man i Aalborg, er det oplagt at tage en dag i kæmpehallen til et af de mange arrangementer.

En af de ting man ofte hører om fra Aalborg, er hvad der er sket på Jomfru Ane Gade. Gaden er kendt for at være et af de mere vilde steder, man kan tilbringe en aften. Billige øl og drinks, tre retter mad til hundrede kroner og over 20 forskellige værtshuse og diskoteker, der ligger klos op ad hinanden. Bliver man træt af et sted, kan man tage sine ting og gå to meter over til nabostedet. På Jomfru Ane Gade er der fest næsten hver eneste aften, og i weekenden eskalerer festen ofte. Koncentrationen af værtshuse tiltrækker festglade unge fra hele norden.

Aalborg Zoologiske Have, bedre kendt som Aalborg Zoo, er byens mest besøgte seværdighed. Den zoologiske have er utroligt børne- og familievenlig, og den har mange eksotiske dyr at byde på. Elefanter, mus, tigre og giraffer der strækker deres lange hals kan findes i den zoologiske have med oplagte guides, der er klar til at fortælle om dyrene. Der bliver derudover lagt et stort arbejde i at fortælle om truede dyrearter, og hvad der kan gøres for at redde dem. I den zoologiske have er der mulighed for at komme helt tæt på spændende dyr, man ellers kun finder i fjernsynet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *