Vil du holde ferie på Fyn, så kan du glæde dig over, at øen byder på mange forskellige, dejlige områder og en lang række turistattraktioner og oplevelser af forskellig slags.
Nordfynske strande, Odense til lidt storbyliv, slotte, kroer, og småøer. Fyn og det sydfynske øhav kan byde på mange forskellige slags oplevelser.
Natur- og landskabsmæssigt er der stor variation fra det flade Nordfyn til de smukke og ofte bakkede sydfynske landskaber.
Og så er Fyn ikke større, end at man på relativt kort tid kan nå fra den ene ende af øen til den anden, hvis man har lyst til det. Så man binder sig ikke til at nøjes med opleve dele af øen, hvis man f.eks. lejer et sommerhus på Sydfyn. Forbedrede vejforbindelser som f.eks. motorvejen mellem Svendborg og Odense og arbejdet på et omfartsvejssystem ved Odense har gjort en forskel for trafikken på øen.
Læs f.eks. lidt om Odenses seværdigheder og attraktioner, om seværdigheder på Sydfyn, om Kerteminde eller om halvøen Helnæs i det sydvestfynske.
Vi har også set nærmere på det sydfynske øhav, så du kan læse artikler om Ærø, Tåsinge og Langeland.
Og den nærmeste fremtid kommer her til at være endnu flere artikler, som kan hjælpe til at inspirere dig til en god ferie på Fyn.